Spring til indhold

Bobleplast startede ikke som emballage

Bobleplast

Ved du, at bobleplast faktisk er en videreudvikling af tapet? Jo jo, det er sandt. Bobleplast blev opfundet for en del år siden. Det var nogle skøre opfindere, der gerne ville finde på et sjovt tapet, som folk selv kunne sætte op i stuen, som fandt på det. De var bare ikke klar over, at bobleplast ikke ville ende som tapet, men som en form for emballage. Opfinderne havde sat sig i hovedet, at de ville lave en form for tapet, som var nemt at holde rent, og som var nemt at male. De begyndte derfor at eksperimentere med plastik. At det så lige, blev til bobler på rulle er lidt uvist, hvorfor. Men en teori kan være, at dengang bobleplast og boblepapir blev opfundet, så var det meget moderne at have runde og cirkulære former som dekorationer i sit hjem. (sådan ca. i slutningen af 50’erne eller begyndelsen af 60’erne). Og ja, så gammel en opfindelse er bobleplast faktisk.

I dag er det kendt

I dag kender vi ganske godt til bobleplast. Vi har alle stiftet bekendtskab med det. Enten i form af emballage, der er viklet godt og grundigt rundt om skrøbelige genstande, vi har fået tilsendt. Eller i form af et stykke vi har fået udleveret af vores mor, da hun pakkede den fine vase ud. Vi har så siddet der og kigget på, at hun har beundret den nye vase. Hun har måske været ude i have og klippe en fin buket blomster, som nu skal i den nye vase. Imens har vi fået lov til at puffe nogle af boblerne ud. Uden at hun har været irriteret over lyden: Puf. Puf. Puf. Vi har haft det sjovt med bobleplasten. Den har underholdt os. Måske endda også været medvirkende til, at vi ikke er så stressede længere. Den der puffen virker jo faktisk beroligende. Vi har derfor gemt et lille stykke bobleplast i skabet. Du ved, det der skab, som er hus for alle de ting, vi ikke rigtigt ved, hvad vi skal gøre med. Vi ved bare, at de skal gemmes – inde i skabet.

Derinde ligger der måske allerede en del bobleplast. Eller nogle gamle papkasser. Vi har en idé om, at de skal bruges til at pakke gaver og andre genstande ind i, så vi kan sende dem sikkert.

Det er afstressende

Men har vi brugt det? Bobleplasten og papkasserne? Nej. Det ligger bare derinde i skabet og hober sig op. Vi får derfor dårlig samvittighed. Vi kan ikke forstå, at vi har et skab fyldt med pap, papir, poser, bobleplast, gavebånd og tape. Derfor beslutter vi, at vi skal rydde op i skabet. Vi fjerner pappet, papiret, gavebåndet. Men bobleplasten gemmer vi. Hvorfor sker det? Fordi bobleplast er sjovt. Vi kan lide at lege med det – puffe boblerne væk – og vi er sikre på, at på et eller andet tidspunkt, så får vi brug for de små stumper bobleplast vi har liggende. Måske er det virkeligheden. Måske ikke. Vi gør dog godt i, ikke at smide det væk. Bobleplast vil vi altid kunne finde formål med: Som instrument til afstresning eller som en del af indpakning af en gave.

Hvordan sendes et billede?

Har du en veninde, som skal trøstes? Er hun ked af det, fordi hendes kæreste slog op? Er du ked af det på hendes vegne – af den ene eller anden grund? Jeg har et forslag til, hvordan I kan komme videre. Det går selvfølgelig ud på, at I begge skal blive glade. I første omgang, din veninde. I næste omgang også dig. Det, du skal gøre, er at finde et lille billede eller et større billede. Måske en plakat. Og så skal du sende det til hende. Bare sådan. Som en reminder om, at du tænker på hende. Føler med hende og gerne vil gøre noget godt for hende.

Det er nemt nok at sende et billede via din smartphone. Det er ikke det, jeg tænker på. Hun vil givetvis åbne din mail med billedet. Se billedet i sådan ca. 2 sekunder og så lukke for telefonen igen. Nej, det, jeg tænker på, er et trykt billede. Sådan et du har brugt tid til at printe ud. Enten via din printer eller via en printshop. Sådan et billede fortjener god indpakning, når du sender det til hende. Du skal nemlig ikke sende det via e-mail. Det er nemmest via e-mail. Det ved jeg godt. Men i dette tilfælde, så handler det ikke kun om at opdatere hende om, hvad der sker i dit liv. Det handler om, at hun skal få det godt. Derfor er en fysisk, lille gave en god ting. Den vil nemlig rive hende væk fra telefonen, hvor hun hele tiden sidder og kigger på Facebook og måske leder efter posts som hendes eks har uploadet.

Find den bedste emballage til formålet

Et lille printet billede eller en lidt større plakat skal du derfor sende til hende. Og du skal naturligvis sørge for, at det kommer frem til hende sikkert. Derfor bør du købe et paprør, som billedet eller plakaten kan ligge i – det kan du købe hos en god leverandør af emballage som Jakodan. Det skal være langt nok på så plakaten eller billedet kan ligge i det, når du ruller det sammen. Og husk, at du skal ikke rulle det for stramt. Ellers kan det være svært at få billedet i ramme – og endnu sværere, hvis det er en plakat, du vælger at sende til hende.

Og husk, når du skal købe et paprør til forsendelse af billeder eller plakater, så skal du ikke købe runde paprør. Du kan købe firkantede eller trekantede paprør, som sagtens kan huse en sammenrullet plakat. Grunden til, at du skal købe et trekantet eller firkantet paprør, er, at det koster mindre for dig i porto. Firkantede og trekantede paprør ruller nemlig ikke rundt på det der bælte, som de skal op på nede på posthuset. Det betyder, at scanningen af dem går hurtigere og nemmere for postvæsenet. Derfor! Et rundt paprør kan rulle, og det kan være svært for scanneren at finde de oplysninger, der er brug for. Dermed forbruges der længere tid (og energi), og det koster penge. Og ja, du kan få firkantede eller trekantede paprør i mange forskellige længder og bredder. Du skal bare selv bestemme, hvilke dimensioner du har brug for.