Spring til indhold

Hvad er patienterstatning?

Normalt har vi stor tillid til vores hospitalssystem. Lægerne er veluddannede. Plejepersonalet ved, hvad de skal gøre, og er som regel venligt. Hygiejnen på hospitalerne er god. Alligevel, så sker der fejl, og det kan gå ud over dig eller mig. Der sker menneskelige fejl overalt. Et hospital har dog en del teknisk udstyr, som kan gå i stykker – hvilket kan føre til katastrofer. Der sker selvfølgelig fejl på hospitaler – både de offentlige og de private. Men for at sikre, at patienter har den største sikkerhed – og for at bevare tilliden til vores sundhedssystem dannede staten for en del år siden Patienterstatningen*. Dette er en instans, der sikrer, at patienter kan få erstatning for den skade, de har lidt på grund af fejlbehandling under et ophold på et hospital. Inden etableringen af Patienterstatningen skulle patienter, der mente, at de havde ret til erstatning på grund af fejlbehandling søge om erstatning via domstolene. Patienterstatningen sikrer, at dette ikke længere er nødvendigt.

Patientskader

I dag er det Patienterstatningen, som behandler eventuelle sager om patienterstatning ved patientskader. Det betyder, at myndigheden giver specialistbehandling i sager om patienterstatning. Derudover sikrer den også service og tryghed for patienter og sundhedspersonale, og at sager, som er blevet behandlet, bliver brugt i forebyggende arbejde.

Sager om patienterstatning

Specialistbehandling? Hvad er det? Ja, det er en af de grundliggende ’søjler’, der sikrer, at et menneske kan få erstatning efter forkert behandling. Den bygger på en regel, som kaldes for ’specialistreglen’. Denne regel går ud på, at når en sag om patienterstatning fremlægges, så skal det vurderes om den behandling, som sagsanlæggeren (patienten) har modtaget, var den bedst mulige. Var behandlingen ikke det – og har man fået en skade som følge af forkert eller mangelfuld behandling, så har patienten ret til erstatning.

Nu er det ikke kun selve behandlingen, det handler om. Reglen dækker også over forsinkede og fejldiagnoser. Det vil med andre ord sige, at hvis du ikke har fået stillet en korrekt diagnose i så god tid, at man kunne forvente, at du blev helbredt, har du også ret til at få patienterstatning. Der er dog også andre regler, som spiller ind, når Patienterstatningen vurderer en sag.

Rimelighedsreglen

En anden regel kaldes for ’rimelighedsreglen’. Den går kort sagt ud på, at patientens sygdom bliver vurderet. Er der tale om en meget alvorlig sygdom, så forventes det faktisk, at patienten accepterer, at der vil være større følger fra behandlingen. Fx så vurderes kræft, som en meget alvorlig sygdom – og derfor må patienten forvente og acceptere større eftervirkninger af behandlingen i længere tid. Endelig findes der en tredje regel: ’Apparatur reglen’. Denne regel siger kort og godt, at hvis noget af det medicinske udstyr ikke fungerer, og dette medfører skader for dig, så har du ret til at få patienterstatning. Dette var reglerne, som Patienterstatningen bygger sine vurderinger af sager om patienterstatning på.

Hvad har du så pligt til at gøre for at få patienterstatning? Du skal anmelde den skade, du har lidt som følge af forkert behandling, senest 36 måneder efter, at du registrerer, at behandlingen kan have medført en skade for dig.

*: Patienterstatningen blev etableret i 1992, da den første patientforsikringslov blev vedtaget. Læs mere her.