Spring til indhold

Online markedsføring

SEO er et nobelt håndværk - web

Hvis der er et område, der virkelig skiller fårene fra bukkene, er det online markedsføring. Siden internettet for alvor tog fart i Danmark omkring 1998, har et stadigt stigende antal virksomheder etableret sig som såkaldte “specialister” på området. Mange – faktisk størstedelen af dem – eksisterer ikke mere. Enten fordi de er solgt og opslugt af større virksomheder, eller de er ganske enkelt lukket grundet dårligt arbejde.

Et af de firmaer, der har været med siden 1999 og fortsat leverer SEO og online optimering til danske virksomheder er firmaet Concept Interest.

23 år på nettet

Virksomheden blev etableret i 1999 – dengang i Aalestrup i Himmerland. I 2000 flyttede virksomheden til Ladelund lige udenfor Haverslev, hvor en tidligere landejendom kom til at danne base for et hastigt voksende firma.

I perioden fra 2000 og frem til 2008 voksede Concept Interest fra 2 til 13 ansatte, der arbejdede med både traditionelt reklamebureau-arbejde og online markedsføring. Faktisk var virksomheden i flere år den største forhandler af webshops i Danmark – langt over 300 webshops blev opbygget, designet og ofte markedsført af firmaet.

Vækst med overskud

Gennem årene skete væksten efter behov, og firmaet blev helt selvfinansierende allerede i 2003. To gange i perioden måtte der bygges til på ejendommen for at huse de stadigt flere medarbejdere og – ikke mindst – få mødelokaler til at facilitere de mange møder med kunder.

I flere år var virksomheden i top 5 i Danmark blandt reklamebureauer målt på indtjening pr. medarbejder.

Nedskalering med en plan

I slutningen af 2008 traf ejerne af virksomheden en beslutning om at prioritere privatliv og livskvalitet over vækst, og derfor blev hele reklamebureau-delen frasolgt til et lokalt firma. Afdelingen for online markedsføring og SEO optimering blev tilbage sammen med et par medarbejdere.

Men der var yderligere en plan i skuffen: En stadigt stigende trang til at tage på eventyr!

Fra Himmerland til Florida

I sommeren 2009 blev de sidste medarbejdere “afhændet”, og i slutningen af oktober 2009 rykkede ejerne og firmaet til Florida. Planen og ønsket var at drive Concept Interest derfra – med danske kunder som fundamentet. Og nu skriver vi 2022, og 13 år senere kan det slås fast, at den plan er lykkedes til fulde.

Concept Interest er det indiskutabelt ældste SEO-firma på dansk, og kundekredsen er fortsat stort set dansk.

Med en strømlinet forretningsmodel baseret på den filosofi, der bragte virksomheden fra nystartet til nu 23 år, er Concept Interest fortsat en betydelig spiller – og ofte den virksomhed, der benyttes af andre i branchen, når tekniske udfordringer driller.

Den grundlæggende filosofi

Concept Interest beskriver selv deres filosofi på deres hjemmeside her – og et uddrag:

Dine mål når vi ved at være rettidigt anderledes uden at være utidige hippier.

Gamle dyder som ordholdenhed og mådehold – kombineret med en grundholdning om, at kvalitet ikke er en tilstand men en vane, sikrer vejen til vores eget mål: At agere med og for DIG på en målrettet vej mod at levere lidt bedre løsninger end markedet forventer.

Så ja – selv i et hyper-hypet marked med unge og smarte i en fart spillere er der plads til solidt håndværk og en stringent kvalitet.

Hvornår blev Concept Interest etableret?

Firmaet startede i 1998 i Jylland.

Har firmaet en amerikansk afdeling?

Ja, det amerikanske firma hedder TCON Services. LLC.

Hvad er kernekompetencen i firmaet i dag?

Det er SEO (Search Engine Optimization) med hovedvægt på Google samt udgivelse af bøger og kurser om emnet.