Spring til indhold

Planlægge campingferien?

Adriaterhavets perle

I har overvejet det. I har ikke sagt noget til børnene om det endnu. Men I har altså valgt ikke at tage på vinterferie i år – igen. Desværre. Men den her situation med Omikron har lige som taget modet fra jer. Energien til at rejse nu i næste måned er der bare ikke. I har derfor valgt, at I vil bruge tid på at planlægge en rigtig god sommerferie. Til den tid er der nok også meget mere styr på alt det her Corona-halløj. Indrejserestriktionerne vil nok heller ikke være helt så skrappe som de er lige nu til den tid.

Camping igen

Tankerne går selvfølgelig i retningen af, at I skal på camping i Italien med Friferie igen. Ikke fordi I vil gentage succesen for 5 år siden. I vil gerne et andet sted hen i Italien. Dengang var i på en kort campingferie ved Gardasøen. Det var en rigtig god oplevelse. Først fordi det var, første gang I var i Italien. Dernæst fordi I mødte mange dejlige mennesker, som I faktisk stadig har kontakt med. En af dem i mødte har anbefalet, at I tager på camping ved Adriaterhavet. Egentlig havde I tænkt i retningen af Toscana, men Adriaterhavskysten lyder også som et godt valg. Det er et område, der ligger ovre ved grænsen til Kroatien. Og det ligger sådan til højre for Venedig, når man kigger på landkortet. Et spændende sted.

Masser af muligheder

I har kigget på mulighederne og kan se, at I kan få en rigtig god ferie med både pool, strand og massevis af aktiviteter. Tanken om at besøge Venedig er fristende – også selv om I godt ved, at byen er oversvømmet af turister. Alligevel – det der med at opleve kanalerne og broerne vil være en uforglemmelig erfaring. Selvfølgelig har I ikke tænkt jer, at tiden skal bruges inde i Venedig. Men bare en enkelt dag kan man da god bruge – også med børn. Hovedformålet med jeres sommerferie er dog, at I skal slappe af. Bruge tid sammen som familie og selvfølgelig møde spændende mennesker. Og det gør man jo, når man er på camping.

Adriaterkysten er fantastisk

Måske er Adriaterhavskysten alligevel stedet, I skal overveje. I kan jo vælge at finde en camping, hvor der er mange faciliteter for børnene. Der findes camping, hvor der både er tennis, fodbold, golf og fitness. Der er legepladser og særlige aktiviteter for små børn. Der er gode shoppingmuligheder. Og bedst af alt: Der findes vidunderlige, hvide sandstrande, som man bare ikke må gå glip af at besøge.

Varmen? Ja, den kan I ikke undgå. Dagtemperaturen i det nordlige Italien ligger i juli måned på mellem 25 og 30 graders varme i gennemsnit. Det er udholdeligt. Ikke for varmt. Ikke for koldt. Perfekt badetemperatur. Og faktisk også en udholdelig temperatur, hvis man skal på udflugt til Venedig! Og ja, sproget: Det behøver ikke at være et problem. De fleste italienere kan faktisk godt tale engelsk. Området får mange besøgende fra udlandet hvert år. Så en ferie med camping ved Adriaterhavet er slet ikke umulig idé. Lyt til jeres bekendtes anbefaling.