Du har lige fået nye vinduer. Så kommer den første klare novembernat, og næste morgen kan du ikke se haven. Ruderne er grå af dug. På ydersiden.
Er vinduerne defekte? Nej. Tværtimod. Men dug er ikke bare dug, og det er netop forskellen på, hvor den sidder, der afslører, om du har fået det, du betalte for.
Ruden som termometer
En termorude er i bund og grund et termometer, du kan aflæse med det blotte øje. Hvor duggen lægger sig, viser hvor kold glasoverfladen er. Og temperaturen på glasset fortæller, hvor meget varme der slipper igennem.
Når Skift Vinduer Sjælland monterer nye vinduer i efteråret, er duggede ruder de første kolde morgener noget, mange nye vinduesejere bliver overraskede over. Oftest er forklaringen beroligende. Men ikke altid.
Dug er nemlig en bivirkning af netop det, nye vinduer skal kunne. Lavere varmetab står øverst blandt de 5 fordele ved at skifte vinduer – læs mere her, og det er det lavere varmetab, der får ruden til at dugge udvendigt.
Dug på ydersiden er et godt tegn
Fysikken er enkel. Luft kan kun rumme en vis mængde vanddamp. Når fugtig luft rammer en overflade, der er koldere end luftens dugpunkt, fortætter vanddampen til små dråber.
Gamle ruder lækker varme. Den varme holder det yderste glas lunt nok til, at duggen aldrig når at dannes. En moderne energirude, som dem i Velfac vinduer med aluminium udvendigt, holder varmen inde, og derfor bliver det yderste glas lige så koldt som natteluften. Nogle gange koldere, fordi glasset stråler varme ud mod en skyfri himmel. Det er samme fænomen, du ser på bilens forrude efter en stjerneklar nat.
Udvendig dug kræver høj luftfugtighed, typisk over 85 procent, og en stor forskel mellem nat og dag. Derfor er den hyppigst forår og efterår. Bor du tæt på vandet, hvilket mange på Sjælland gør, ser du den oftere end folk inde i landet.
Udvendig dug er altså kvittering for, at ruden virker. Men den fortæller dig intet om resten af vinduet.
Hvorfor dugger kun nogle af ruderne?
Mange undrer sig over, at køkkenvinduet er gråt, mens stuevinduet ved siden af er klart. Det skyldes mikroklimaet på facaden. Et vindue under et dybt tagudhæng er beskyttet mod nattehimlen og afkøles mindre. Et vindue bag en tæt hæk får mindre vind. Et vindue mod øst får morgensolen og tørrer hurtigt.
Forskellen siger altså noget om placeringen, ikke om kvaliteten. To identiske vinduer kan opføre sig helt forskelligt, blot fordi det ene sidder en meter længere mod hushjørnet.
Det kan der gøres noget ved. Flere producenter tilbyder i dag glas med en særlig coating på ydersiden, der modvirker udvendig dug. Ønsker du det til stuens store parti, skal det vælges ved bestillingen. Det kan ikke eftermonteres.
Det er indersiden, du skal holde øje med
Her bliver det interessant. For mens udvendig dug er harmløs, kan dug på indersiden af ruden være et signal, du skal tage alvorligt.
Indvendig dug opstår, når indeluften er for fugtig i forhold til, hvor kold glasoverfladen er indvendigt. To ting kan altså være galt: for meget fugt i huset eller et for koldt punkt på vinduet. Ofte er det begge dele.
Hvor sidder duggen?
Læg mærke til mønstret. Det er her, ruden taler.
| Hvor sidder duggen? | Hvad betyder det typisk? |
|---|---|
| Udvendigt på hele ruden | Ruden isolerer godt. Ingen grund til bekymring |
| Indvendigt på hele ruden | For høj luftfugtighed inde. Luft mere ud |
| Indvendigt i en smal stribe langs bundkanten | Kold kant i ruden, ofte kombineret med fugtig luft |
| Mellem glassene | Ruden er punkteret og skal skiftes |
| På rammen eller karmen | Kuldebro i vinduet eller i samlingen mod muren |
Den smalle stribe forneden er den mest oversete. Den skyldes, at kanten af ruden altid er koldere end midten. Afstandsprofilen, der holder glassene adskilt, var i mange år af aluminium, der leder varme fremragende. Altså den forkerte vej. Moderne ruder bruger såkaldt varm kant i rustfrit stål eller kompositmaterialer, og det løfter overfladetemperaturen ved bundkanten mærkbart.
Spørg derfor ind til afstandsprofilen, når du får et tilbud. Svaret står sjældent i brochuren, men det betyder mere for din morgenudsigt end tredje decimal i U-værdien.
Et krav, der forsvandt
Der er en detalje i den danske historie, som de færreste boligejere kender. Indtil 2015 stillede bygningsreglementet et krav om en minimumstemperatur på vinduets indvendige overflade. Kravet skulle sikre mod kondens. Grænsen var sat til 9,3 grader, og flere vindueseksperter mente allerede dengang, at den var for lav. Så blev kravet droppet helt.
Hvad betyder det for dig? At ansvaret for at vælge et vindue, der ikke dugger indvendigt, ligger hos køberen. Dansk Byggeri advarede dengang om, at branchen igen kunne begynde at sælge vinduer med billigere afstandsprofiler. Om det er sket i stor stil, er svært at dokumentere. Men risikoen er reel nok til, at spørgsmålet hører hjemme i enhver tilbudsrunde.
Kender du typen af afstandsprofil i dine nuværende ruder?
Tæt hus kræver ny vane
Nye vinduer gør huset tættere. Det er meningen. Men de gamle, utætte vinduer var også husets skjulte ventilation. De lukkede en smule fugtig luft ud døgnet rundt, uden at nogen tænkte over det.
Når de forsvinder, skal fugten ud ad en anden vej. En familie på fire producerer flere liter vanddamp om dagen gennem madlavning, bad, tøjvask og vejrtrækning. Uden udluftning ender en del af den på det koldeste sted i rummet. Det er ofte ruden.
Udluftning der virker
Den anbefaling, som går igen hos Bolius og de fleste indeklimafolk, er gennemtræk 2 til 3 gange om dagen i 5 til 10 minutter. Gennemtræk betyder åbne vinduer i hver sin ende af huset, så luften skiftes på kort tid uden at køle vægge og møbler ned.
Et par andre greb, der hjælper:
- Placér radiatorer under de koldeste vinduer, så den varme luft stryger op langs glasset
- Undgå at trække tunge gardiner eller plisségardiner tæt for ruden om natten, da luften bag dem bliver stillestående og kold
- Overvej friskluftventiler i rammen, når du bestiller nye vinduer
- Tør dug af bundlisten om morgenen, så fugten ikke får lov at stå på træet
Det sidste punkt lyder banalt. Det er det også. Men en bundliste, der står våd hver morgen i fire måneder, er en invitation til skimmel.
Når valget af vindue gør forskellen
Her kommer materialet ind i billedet. Et træ/alu-vindue fra Velfac har træ på indersiden, hvor fugten fra rummet møder vinduet, og aluminium udvendigt, hvor vejret slider. Velfac 200 har en 54 mm aluminiumsprofil på ydersiden koblet med en karm i træ. Velfac fremstiller selv sine beslag, udviklet til den enkelte vinduesserie, i stedet for at købe standardbeslag. Det giver en ensartet konstruktion, hvor ramme, rude og beslag er tænkt sammen.
Men selv det bedste vindue kan dugge indvendigt, hvis montagen svigter. En utæt fuge mellem karm og mur skaber et koldt punkt lige ved siden af ruden. Fugten finder det. Derfor lægger Skift Vinduer Sjælland vægt på, at montagen udføres af tømrere fra Brdr. Gimm, som kender forskellen på et vindue, der er sat i hullet, og et vindue, der er sat korrekt. Et tæt og korrekt monteret vindue er forudsætningen for, at fordelene ved nye vinduer holder i mange år.
Lyt til ruden
Det kan virke underligt, at et tegn på kvalitet ligner et tegn på fejl. Men sådan er det med energiruder. Den grå morgenrude på ydersiden er beviset på, at varmen bliver indenfor.
Spørgsmålet er, om du også ser efter på indersiden. Her viser ruden dig, om huset trækker vejret, som det skal, og om kanten af glasset er lige så god som midten.
Har du spørgsmål til dug på dine nye ruder, er montøren det rette sted at starte. Hos Skift Vinduer Sjælland er det tømreren, der har sat vinduet i, der også kan vurdere, om mønstret skyldes indeklimaet eller samlingen mod muren. For de fleste er svaret en ny udluftningsvane. For nogle få er det et fingerpeg om, at noget skal efterses.
Næste gang ruden er grå en novembermorgen, er spørgsmålet altså ikke, om den dugger. Det er, hvilken side.
