Spring til indhold

Mandlig eller kvindelig sexolog?

Mand og kvinde illustreret

Mange stiller spørgsmålet, før de overhovedet har sagt problemet højt. Skal jeg tale med en mand eller en kvinde om rejsningen, der svigter? Om lysten, der er forsvundet?

Spørgsmålet er rimeligt. Men dansk forskning tyder på, at det fylder mest, før man har sat sig i stolen.

Hvad danske patienter svarer

På Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital spurgte forskerne Højgaard og Laursen 159 patienter om, hvad de ønskede sig af deres behandler. Køn, alder og faglig baggrund. Patienterne svarede både før og efter den første konsultation, og resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Sexologies i 2017.

Det samme spørgsmål dukker op hos dem, der søger sexologisk rådgivning i København. Hos The Praxis i Kompagnistræde i København K tilbydes rådgivningen både til enkeltpersoner og par, og spørgsmålet om, hvem man skal sidde over for, er helt legitimt at stille, før man booker.

Mænd er mindre kræsne, end man tror

Af de 108 mænd i undersøgelsen svarede 79, at behandlerens køn var ligegyldigt. Det er 73 procent. Blandt de 51 kvinder var det 22, altså 43 procent.

Mænd (108) Kvinder (51)
Behandlerens køn er ligegyldigt 79 (73 %) 22 (43 %)
Behandlerens alder er ligegyldig 87 (81 %) 27 (53 %)
Foretrukken faggruppe, hvis man havde et ønske Læge Psykolog

Forestillingen om, at mænd kun kan tale om rejsningsproblemer eller for tidlig sædafgang med en anden mand, holder altså dårligt i de danske tal. Det er kvinderne, der oftest har et ønske.

Det passer med international forskning. I et amerikansk studie af 187 kvindelige studerende foretrak kvinderne en kvindelig terapeut og forventede at være mere trygge ved at åbne sig over for hende. Kvinder har generelt oftere præferencer om terapeutens køn end mænd.

Første samtale flytter præferencen

Det mest interessante fund handler om, hvad der sker bagefter. 93 af patienterne kom til at tale med en behandler fra en anden faggruppe, end de havde ønsket. 66 af dem, svarende til 71 procent, var bagefter tilfredse eller ligeglade. Forfatterne konkluderer, at selve konsultationen enten gjorde patienterne ligeglade eller flyttede deres ønske i retning af den behandler, de havde mødt.

Det minder om at være nervøs for, hvem der skal klippe ens hår første gang. Efter ti minutter i stolen handler det kun om, hvorvidt personen lytter.

Samme mekanisme gælder valget mellem fagligheder. Mange par ved ikke, om de skal til en sexolog eller en parterapeut i København. Hos The Praxis er behandleren uddannet både sexolog og parterapeut, så man behøver ikke at gætte rigtigt på forhånd.

Det større problem er tavsheden

Projekt SEXUS, som Statens Serum Institut og Aalborg Universitet gennemførte i 2017 og 2018, giver et sjældent billede af danskernes sexliv. 62.675 danskere mellem 15 og 89 år svarede.

27 procent af de seksuelt aktive mænd havde inden for de seneste fire uger haft rejsningsproblemer af en grad, der kunne kræve behandling. Blandt kvinderne havde 21 procent i samme periode seksuelle vanskeligheder, der kunne kræve behandling. Alligevel havde kun 18 procent af mændene og 20 procent af kvinderne talt med en sundhedsfaglig person om seksuelle emner inden for de seneste fem år.

Forskellen mellem dem, der har problemer, og dem, der taler om dem, er stor. Og den forsvinder ikke af, at man finder den perfekte behandler.

Kønsspørgsmålet som dørtærskel

Vores vurdering er, at spørgsmålet om køn ofte fungerer som en dørtærskel. Det er lettere at overveje, om sexologen skal være en mand eller en kvinde, end at sige sætningen “jeg har ikke haft lyst i to år” højt.

Det er ikke et problem i sig selv. Men hvis præferencen bliver en grund til at udskyde samtalen i månedsvis, så koster den mere, end den giver.

Mange seksuelle problemer bor i forholdet

Ifølge SEXUS havde 10 procent af kvinderne og 3 procent af mændene i et parforhold problematisk lav lyst inden for de seneste fire uger. Når lysten er forskellig, er det sjældent den enes problem alene. Det er et mønster, der lever mellem to mennesker.

Derfor arbejder The Praxis ud fra en bio-psyko-social forståelse, hvor kroppen, psyken, relationen og kulturen alle bliver taget med. Man kan komme alene i 60 minutter eller som par i 75 minutter. Og man kan starte alene og tage partneren med senere.

Det, der bør styre valget

Hvis kønnet ikke er det vigtigste, hvad er det så?

Titlen siger mindre end du tror

Sexolog er ikke en af de titler, Styrelsen for Patientsikkerhed autoriserer. Alle kan i princippet kalde sig sexolog. Til gengæld findes der faglige markører, du kan spørge ind til. Aalborg Universitet udbyder en toårig masteruddannelse i sexologi, og den nordiske sammenslutning NACS autoriserer kliniske sexologer på tværs af Norden. I Danmark er Dansk Forening for Klinisk Sexologi, DACS, en faglig forening for klinisk sexologi, og The Praxis er medlem.

Spørg til grunduddannelsen, den sexologiske efteruddannelse og supervision. Det siger mere om den hjælp, du får, end behandlerens køn.

Spørgsmål der siger mere end køn

Spørgsmål Hvorfor det betyder noget
Hvilken uddannelse har du i sexologi? Titlen er ikke beskyttet, så uddannelsen er dit bedste pejlemærke
Arbejder du med både krop og relation? Rejsningsproblemer og lystforskelle har sjældent kun én årsag
Kan min partner komme med senere? Hvis problemet lever i forholdet, er det en fordel, at begge kan komme med
Har du tavshedspligt, og hvad er undtagelserne? Tryghed er en forudsætning for at sige det svære

Hvis du stadig har et klart ønske om køn, så sig det. Det er dit forløb. The Praxis tilbyder en gratis online forsamtale på 15 minutter, og den kan bruges til netop at mærke efter, om kemien er der, før du binder dig til noget.

Det mest afslørende ved spørgsmålet om køn er måske, at det er lettere at stille end det spørgsmål, du i virkeligheden kom for at stille.